tirsdag den 3. januar 2012

Poseidon er havets gud i klassisk græsk mytologi.
Hans navn forekommer allerede i mykensk tid på Linear B-tavler; disse skrifttavler omtaler ham et par gange og er praktiske dokumenter. Poseidon omtales også som Ennosigaios ("Den som ryster jorden")
I den klassiske litteratur (efter Homer) er han bror til Zeus og Hades. De tre delte verden mellem sig, således at Hades fik underverdenen, Poseidon fik havet, og Zeus fik himlen og kongeværdigheden. Poseidon bor på bunden af havet.
Poseidon er også gud for jordskælv. Når jorden skælvede, var det enten Poseidons heste, der stampede eller Poseidon selv, der slyngede sin trefork ned i jorden.
Gudens attribut treforken (græsk triaina / triodus, latin tridēns, heraf eng. trident) er en lyster, et ålejern, dvs. et fiskeredskab: den midterste tand spidder fisken, mens de to yderste holder den fast

Ingen kommentarer:

Send en kommentar