Medusa var en af gorgonerne i den græske mytologi. Hendes hoved endte på den græske gudinde Athenes skjold. Mange kender figuren på hendes hår, der består af slanger.
Medusa var datter af Phorkys og Ketos. Derudover havde hun to søstre, men hun var den eneste dødelige af de tre gorgoner.
Oprindeligt var Medusa en køn ung pige, men da Poseidon forgreb sig på hende i Athenes tempel, blev gudinden så fornærmet, at hun forvandlede den mishandlede pige til et uhyre med slangehår.
Medusa blev dræbt af den berømte græske sagnhelt Perseus. Perseus havde lånt en dølgehjelm af guden Hades. Når han tog den på, blev han usynlig. Desuden lånte han gudinden Pallas Athenes blanke skjold. Derefter red han til verdens ende og fandt Medusa. Hun kunne ikke se ham, fordi han var usynlig, men hun kunne høre, hvor han var. Perseus brugte Pallas Athenes skjold som spejl. På den måde kunne han se Medusa uden at blive til sten. Hurtigt trak han sit sværd og huggede hovedet af hende.

Græsk mytologi består af en række historier, der tilhørte de gamle grækere. De omhandler deres guder og helte, hvordan verden fungerer og hvordan religionen er opstået. Moderne forskere refererer til myterne og studerer dem i et forsøg på at kaste lys over de gamle grækeres religiøse og politiske institutioner og for at få en forståelse for mytedannelsens natur.
Den græske mytologi kommer til udtryk i en stor samling af fortællinger og i kunst som vasemalerier. Fortællingerne blev oprindeligt fortalt fra mand til mand. I dag kendes de primært fra nedskrevne værker. De ældste kendte litterære kilder er de episke digte Iliaden og Odysseen af Homer, der fokuserer på begivenheder omkring den Trojanske krig. To digte af Homers næsten samtidige Hesiod Theogonien og Værker og dage, der indeholder optegnelser om verdens fødsel, arvefølgen af guddommelige herskere, rækkefølgen af menneskealdre, oprindelsen til menneskelig klage og oprindelsen til ofringer. Myterne er ligeledes kendt fra de Homeriske hymner, i fragmenter af episke digte af den Episke cyklus, i lyriske digte, fra tragedierne fra det 5. århundrede f.Kr., i tekster fra lærde og digtere fra den hellenistiske tid og fra forfattere fra Romerriget, som for eksempel Plutark og Pausanias.
De store udgravninger af mykenske og minoiske fund har hjulpet til at besvare mange af de spørgsmål, der har været stillet om Homers historier og har fremskaffet beviser på mange af detaljerne i myterne om guder og heroer. Græsk mytologi blev afbildet på kult(ur)genstande: Geometrisk dekoration på keramik fra det 8. århundrede f.Kr., som bl.a. viser scener fra den trojanske krig og Herakles' tolv arbejder. I de følgende arkaiske-, klassiske- og hellenistiske-perioder supplerer de homeriske og andre mytologiske scener de eksisterende litterære vidnesbyrd.[1]
Græsk mytologi har haft en omfattende indflydelse på den vestlige civilisations kultur, kunst og litteratur og vedbliver at være en del af vestlig arv og sprog: Den er en del af børnelærdommen. Digtere og kunstnere fra oldtiden har fundet inspiration deri, og de mytologiske temaer har givet relevans og vigtighed.[2

Guder og gudinder
Adonis, Afrodite, Apollon, Ares, Artemis, Athene, Boreas, Demeter, Dike, Dionysos, Dione, Eileithyia, Eos, Eros, Eris, Faeton, Gaia, Hypnos, Hades, Hefaistos, Hekate, Helios, Hemera, Hera, Herakles, Hermes, Hestia, Hybris, Hypnos, Iris, Kronos, Morfeus, Nemesis, Nereus, Nike, Nyx, Persephone, Pan, Poseidon, Rhea, Selene, Thanatos, Thetis, Triton, Uranus, Zefyr, Zeus.

Helte
Achilleus, Ajax, Bellerofon, Charon, Filoktetes, Hektor, Herakles, Jason, Odysseus, Orfeus, Orion, Peleus, Pelops, Perseus, Theseus, Ødipus,Atlana.

Fantastiske væsener
Karybdis, Chimaira, De hundredarmede, Dryader, Føniks, Gorgonerne, Griff, Hydra, Kentaurer, Kerberos, Kraken, Kykloper, Meliader, Mænader, Minotauros, Najader, Nereider, Nymfer, Pegasus, Python, Satyrer, Skylla, Sirener, Sylfider, Polyfem og Tyfon.

Titaner
Atlas, Koeus, Helios, Hyperion, Iapetos, Kronos, Leto, Metis, Mnemosyne, Pheobe, Prometheus, Rhea.

Sagnkonger
Agamemnon, Laios, Menelaos, Midas, Minos, Priamos, Sisyfos, Tantalos, Tyndareos.

Pan er hyrdens og dyreflokkens gud, og gud for bjergenes liv og den vilde jagt, i græsk mytologi. Han kendes let på sine bukkeben (fra livet og ned har han kraftig, ofte mørk, pels over benene, der ligner en geds), på sine to små horn i panden, på sit ofte drilske væsen og ikke mindst på sit instrument, panfløjten.
Pan associeres ofte med det drilske element, der ofte hverken kan betegnes godartet eller ondsindet. Det virker ofte som om Pan skaber ulykker for underholdningens skyld.
Tillige har Pan næsten altid en kraftig erotisk eller seksuel betydning; han er i mytologien kendt for at have forført adskillige kvinder, herunder både mennesker og guder. I visse fortællinger fik Pan sin fløjte, da han forfulgte nymfen Syrinx, indtil hun ikke kunne se anden udvej for at undslippe ham end at forvandle sig til siv langs floden Ladon. Af disse siv gjorde Pan sig herefter sin fløjte.
Pan adskiller sig fra de andre græske gudeskikkelser ved at være den eneste, mytologien selv erklærer for død. Til trods herfor tilbedes han stadig af mange hedenske trosretninger i dag, lige så ofte under navnet "den hornede gud" som under sit eget navn

Ares er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker. Han skulle være en dygtig kriger og strateg, og nævnes blandt de modigste og stærkeste guder på Olympen. Sagn om ham fortæller at han forede sin seng, med huden fra sine faldne fjender.Han var også bror til Hefaistos. De to brødre var heras eneste sønner. Hans symbol var gribben.

Ares er krigens gud i græsk mytologi og var Afrodites elsker. Han skulle være en dygtig kriger og strateg, og nævnes blandt de modigste og stærkeste guder på Olympen. Sagn om ham fortæller at han forede sin seng, med huden fra sine faldne fjender

Hefaistos er i græsk mytologi smedenes gud. Han var søn af Hera, som har bragt ham til verden uden Zeus's hjælp, da hun var vred over omstændighederne vedrørende Athenes fødsel. [1] Han blev født som krøbling og blev smidt ned fra Olympen af Zeus, der afskyede ham. Han landede i havet og blev samlet op af havnymfen Thetis, mor til Achilleus.
Hefaistos var en af de mest elskede guder, fordi han blandt andet var hjælpsom og retfærdig. Han var gift med Afrodite, men nok ikke videre lykkelig, da hun var ham utro med Ares. Og så var det også ham der smedede lyn til Zeus.

Afrodite
Elskovens gudinde i græsk mytologi. Datter af Zeus og Dione. Afrodite er symbolet på skønhed og sødme. Hun er meget forførerisk og det går fra tid til anden ud over dødelige og guder.
Afrodite giftede sig først med smedenes gud Hefaistos, men blev tiltrukket af krigernes gud, Ares. Da hun bliver taget på fersk gerning i sin egen seng med Ares kræver Hefaistos skilsmisse.
Afrodite bliver senere uformelt gift med Ares. Afrodite og Ares får sammen sønnen Eros.
Ikke at forveksle med kærlighedens gudinde. Dette hverv varetages netop af guden Eros